Politiet raser: -Det er livsfarligt

Flere politikredse modtager anmeldelser om færdsel på usikker is

Færdsel på is er som udgangspunkt ulovligt med mindre der udtrykkeligt er skiltet med andet. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)
Udgivet Opdateret

“Det er livsfarligt at færdes på isen da den ikke er sikker.”

Så klart lyder det fra Nordjyllands Politi, efter man søndag har modtaget flere anmeldelser om færdsel på usikker is.

Politiet oplyser, at de flere gange har været ude at få folk væk fra søen i Østre Anlæg og Kridtgraven. Begge steder i Aalborg.

Ifølge Nordjyllands Politi vil Aalborg Kommune sætte skilte op, der informere om det, når isen er sikker og man må færdes på den.

Også Midt- og Vestjyllands Politi modtager søndag flere lignende anmeldelser.

Her gælder anmeldelserne særligt Søndersø i Viborg og Sønder Anlæg Sø i Herning.

Det er ifølge ordensbekendtgørelsen ulovligt at færdes på isen, med mindre der udtrykkeligt er skiltet med andet.

Powered by Labrador CMS