Politiet stoppede kollegiefest

Flere af deltagerne blev sendt hjem med en bøde

Festen blev dyr for en del af dem, politiet mødte. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

17 personer blev lørdag aften sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet i Sønderborg. De deltog i en fest på et kollegie, de ikke selv boede på. Det skriver Jv.dk.

Politiet kom forbi kollegiet, der ligger på B.S. Ingemanns Vej i Sønderborg omkring klokken 21.45.

– Der var tilsyneladende fest i fælleskøkkenet. Der traf vi en 20 stykker, der var til fest, og ikke alle var tilknyttet kollegiet, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen.

Det koster en bøde på 2.500 kroner, hvis man overtræder forsamlingsforbuddet, og politiet opdager det.

Powered by Labrador CMS