Rasmus Paludan er anholdt i Paris

Stram Kurs-stifteren er ifølge den franske ambassade i Danmark blevet anholdt i Frankrig.

Rasmus Paludan er blevet anholdt i Paris. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan er anholdt og fængslet i Paris for at planlægge at afbrænde koranen.

Det bekræfter den danske ambassade over for TV2.

Rasmus Paludan er blevet anholdt for at planlægge at afbrænde koranen ved Triumfbuen.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Ritzau, at en dansker er anholdt i Frankrig, men ønsker ikke at oplyse, om der er tale om Rasmus Paludan.

– Udenrigsministeriet kan bekræfte, at en dansk statsborger er tilbageholdt af de franske myndigheder.

– Ambassaden yder konsulær bistand. Udenrigsministeriet kan ikke give yderligere oplysninger på grund af tavshedspligt i personsager, skriver Udenrigsministeriet i en mail til Ritzau.

Onsdag eftermiddag blev Stram Kurs-stifteren ifølge den franske avis Le Point anholdt, da han forlod et hotel i 12. arrondissement, hvor han boede.

Stifteren sidder lige nu tilbageholdt i et detentionscenter.

Den franske avis oplyser, at Rasmus Paludan har fået et administrativt forbud mod at være i Frankrig.

Anholdelsen kommer få dage efter nyheden om, at fem tilhængere af Stram Kurs er blevet udvist af Belgien, hvor de også har fået indrejseforbud i et år.

Det menes, at de ville afbrænde en koran i Molenbeek, der er et overvejende muslimsk område i Bruxelles.

Powered by Labrador CMS