Sådan hilser du på en fremmed hund

Menneskets bedste ven er ikke et menneske. Det er vigtigt at huske, hvis man vil sige hej til en hund, man ikke kender.

Hunden er menneskets bedste ven, men det er vigtigt at vide, hvordan man skal hilse på den. KLIK VIDERE OG SE DE MEST POPULÆRE HUNDERACER I DANMARK. Genrefoto.
Hunden er menneskets bedste ven, men det er vigtigt at vide, hvordan man skal hilse på den. KLIK VIDERE OG SE DE MEST POPULÆRE HUNDERACER I DANMARK. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Hvis man holder af hunde, kender man måske den følelse af rendyrket glæde, der opstår i en, når man er ude i verden og der møder en glad, fremmed hund.

Hundeglade mennesker kan nok også blive enige om, at det er den rene fryd at være sammen med en hund, man kender godt, men hvad med de hunde, man ikke kender. Må man hilse på dem, og må man overdænge dem med al den jubel, man mærker indeni af bare mødet med dem?

Lifehacker.com skriver, at der findes rigtige og forkerte måder at hilse på hunde på, og den overvældende jubel med nærkontakt, snak og nus, nogle mennesker fristes til at dele ud af, når de møder en fremmed hund, er desværre at finde blandt de forkerte måder.

Børn og mennesker vil gerne vise, at de elsker hunde, som de elsker mennesker, med kram og kys. Det forstår en hund ikke. Kram og øjenkontakt kan virke truende på en hund, skriver Lifehacker.

Sådan gør du

Det, man skal gøre i stedet, er at opsøge hundens ejer som det første. Man skal slet og ret ignorere hunden og snak med ejeren. Når hunden kan se, at ejeren er tryg ved dig, bliver hunden også tryg ved dig. Det er desuden mere høfligt at spørge, om man må hilse på en hund, før man gør det.

Lifehacker skriver, at man herefter gør klogt i at stille sig ved siden af hunden og give den mulighed for at komme tæt på dig.

Det første, du skal gøre, hvis du vil sige hej til en hund er at tale med ejeren. Det er høfligt, både overfor hund og ejer. Genrefoto.
Det første, du skal gøre, hvis du vil sige hej til en hund er at tale med ejeren. Det er høfligt, både overfor hund og ejer. Genrefoto.

Når du har kontakt med hunden, og den har besluttet sig for, at den godt kan lide dig, at det vigtigt, at du ikke ser den direkte ind i øjnene, da øjenkontakt som nævnt kan virke truende på en hund. Du kan fokusere på hundens bryst, hvis du mangler et sted at kigge hen.

Det er vigtigt ikke at stirre hunden ind i øjnene. Det bryder den sig ikke nødvendigvis om. Genrefoto.
Det er vigtigt ikke at stirre hunden ind i øjnene. Det bryder den sig ikke nødvendigvis om. Genrefoto.

Hunden vurderer, om den har lyst til at tale med dig, med næsen. Hvis du holder en knyttet hånd hen til hunden, kan den lugte til dig, og hvis den virker tryg ved dig, kan du klappe den, gerne på skuldre, bryst eller nakke, det er ifølge Lifehacker mindre truende for en hund end at blive klappet på hovedet eller i bagdelen.

Giv hunden mulighed for at dufte til dig, så den kan beslutte sig for, om den vil sige hej eller ej. Genrefoto.
Giv hunden mulighed for at dufte til dig, så den kan beslutte sig for, om den vil sige hej eller ej. Genrefoto.

Hvis hunden bakker, når du nærmer dig, skal du stoppe, da den allerede her fortæller dig, at den ikke vil sige hej. Hvis det sker, mens du klapper den, er det også hundens måde at sige stop på, og så gør du klogt i et stoppe, for hundens og din egen skyld.

Hvis hunden gerne vil sige hej, er det bedre at klappe den på ryggen eller brystet end på hovedet. Genrefoto.
Hvis hunden gerne vil sige hej, er det bedre at klappe den på ryggen eller brystet end på hovedet. Genrefoto.

Lifehacker skriver i øvrigt, at bare fordi hunde ikke frustrerede over at blive overdænget med menneskelige kærlighedssymboler, som kram og kys, så er det ikke nødvendigvis noget, den bryder sig om.

I galleriet ovenfor kan du se de mest populære hunderacer i Danmark.

Halen taler sit eget sprog

Har du brug for bedre at forstå, hvordan en hund signalerer sit humør, kan du holde øje med halen og dens ører. Logrer hunden langsomt med en stiv hale betyder det, at den er på vagt. Er halen trukket ind mellem benene, er hunden måske endda bange for dig. Spidse, fremadrettede ører, betyder ifølge Lifehacker at hunden enten er nysgerrig eller aggressiv, mens ører, der ligger ned, betyder, at hunden enten er bange eller viser dig, at du bestemmer.

Lifehacker skriver desuden, at der også kan opstå en situation, hvor du møder en hund, der er så overstadig over at møde dig, at det bliver for meget. Ønsker du at få hunden til at stoppe, kan du stille dig oprejst med armene over kors, øjnene rettet mod jorden og så tælle til 10. Det skulle gerne vise hunden, at du ikke har lyst til at sige voldsomt hej.

Powered by Labrador CMS