Skip to main content

Skød sin overbo: Overraskende udvikling i retssalen

Den tidligere betjent Amber Guyger blev idømt 10 års fængsel for at slå sin overbo ihjel, men alle taler om det, der skete efter domfældelsen.

Amber Guyger er blevet kendt skyldig i at have dræbt sin overbo, den sorte Botham Jean, og det har fået sagen til at vække genklang i Black Lives Matter-bevægelsen. Nu er hun blevet dømt. KLIK videre og se det overraskende øjeblik fra retten. Foto: Scanpix
Amber Guyger er blevet kendt skyldig i at have dræbt sin overbo, den sorte Botham Jean, og det har fået sagen til at vække genklang i Black Lives Matter-bevægelsen. Nu er hun blevet dømt. KLIK videre og se det overraskende øjeblik fra retten. Foto: Scanpix
Offeret Botham Jeans bror Brandt Jean gav Guyger en krammer og sagde, at han ville tilgive hende, hvis hun for alvor var ked af det. Foto: Scanpix
Offeret Botham Jeans bror Brandt Jean gav Guyger en krammer og sagde, at han ville tilgive hende, hvis hun for alvor var ked af det. Foto: Scanpix

Amber Guyger – en af de mere omtalte kvinder i USA i disse dage – blev onsdag lokal tid idømt 10 års fængsel efter en besynderlig drabssag fik et punktom i en retssal. Hun var tiltalt for at skyde og dræbe sin ubevæbnede overbo Botham Jean.

Tragedien udspillede sig, da Amber Guyger kom hjem fra en lang dag på arbejde i politistyrken i Dallas, Texas og pludselig opdagede, at der var nogen i hendes lejlighed. Hun greb sin tjenestepistol og skød vedkommende. Det var overboen. Lejligheden var hans. Guyger havde taget fejl.

En video, der blev vist i løbet af retten, skulle være med til at fastslå omstændighederne – og i optagelsen kan man høre en panikslagen Amber sige til betjentene flere gange “jeg troede, det var min lejlighed”. Episoden udspillede sig i september 2018.

Retssagen endte altså med 10 års fængsel til den tidligere betjent, der pludselig kunne finde trøst fra en højst uventet kant, fremgår det af videomateriale fra retssalen, som CBS News viser.
– Må jeg give hende et kram? spurgte offerets 18-årige bror, Brandt Jean, dommeren, der gav lov. Forinden havde broderen sagt, at han ville tilgive Amber Guyger, hvis hun for alvor var ked af, hvad der var sket.

– Jeg har ikke tænkt mig at sige, at jeg håber, du rådner op og dør ligesom min bror. Jeg ønsker det bedste for dig. Jeg vil ikke sige det her foran min familie, men jeg ønsker ikke engang, du skal i fængsel, sagde han ifølge CNN til hende.

Botham Jean sad i sin sofa og spiste is, da Amber Guyger pludselig trådte ind og troede, det var en indbrudstyv. Hun frygtede for sit liv og handlede derfor efter eget udsagn i nødværge. Men hun blev altså kendt skyldig i at have dræbt manden.

Sagen har vakt opsigt i USA, fordi Guyger er en hvid betjent, mens Botham Jean var sort. Det er dermed en af en række sager, hvor hvide politibetjente har skudt og dræbt ubevæbnede sorte. Sagen adskiller sig dog samtidig fra andre, da Guyger ikke var i tjeneste, skriver Ritzau.

Del din kommentar