Skuddrama: 20-årig fundet død på trappeopgang

Den unge mand blev fundet død i en trappeopgang i Hjulsta i Stockholm

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Natten til onsdag klokken 03.12 rykkede flere politibiler og en ambulance ud til et skuddrab i Hjulsta i Stockholm. Det skriver det svenske medie Expressen.

En ung mand er blevet dræbt af skud.

– Vi efterforsker en grov forbrydelse, sagde Mikael Pettersson fra Stockholms Politi ved 03.30-tiden i nat.

Og Mats Eriksson fra Stockholms Politi uddybede:

– Vi fandt den skudramte person død i en trappeopgang i et lejlighedskompleks. Der blev ydet hjerte-lunge-redning, men mandens liv stod ikke til at redde.

Den dræbte mand, som endnu ikke er identificeret, bedømmes til at være omkring 20 år.

Søger vidner og digitale spor

Politiet har talt med vidner i området, og kriminalteknikerne har sikret spor. En hundepatrulje er også involveret i efterforskningen.

– Vi er interesserede i at høre, hvad personer, som har befundet sig i området, har gjort sig af observationer, og så søger vi efter digitale spor såsom video fra overvågningskameraer, lyder det.

Ingen er blevet anholdt i sagen.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS