Slet disse apps: Fyldt med virus

Omkring 42 apps på Google Play er en del af en kampagne med vedholdende adware, hvor der også er risiko for deling af personlige oplysninger.

Der er fundet 42 apps i Google Play, hvoraf 21 fortsat er aktive, der alle har en farlig adware, som deler personlige oplysninger om dig og dit device. KLIK VIDERE og se hvilke apps, der er tale om. Foto: Scanpix
Der er fundet 42 apps i Google Play, hvoraf 21 fortsat er aktive, der alle har en farlig adware, som deler personlige oplysninger om dig og dit device. KLIK VIDERE og se hvilke apps, der er tale om. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det er ikke altid sikkert, når du downloader apps.

I 42 apps er der blevet fundet adware kaldet Ashas, der er så udholdende, at det kan være vanskeligt at slette appsene.

Desuden deler de også personlige oplysninger om dig og din telefon, tablet eller computer.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skriver We live security.

Sender data

Når du downloader én af de 42 apps, hvor denne type adware er blevet fundet, så er du i risiko for at dele oplysninger om dit device.

Adware er programmer, der er designet til at vise reklamer på dit device, men som også sørger for, at reklamerne dukker op, når du søger på internettet, samt at appen indsamler data om dig, som kan bruges til marketing.

Lige netop det sker i de 42 apps, hvoraf der kun er 21 aktive i Google Play på nuværende tidspunkt.

Her bliver informationer om hvilken type dit device er, OS versionen, sprog, antal af installerede apps, hvor meget plads, der er tilbage på dit device, batteriet og om Facebook og Messenger er installeret.

App i forsvar

Der er taget en del forbehold for, at disse apps hverken bliver slettet af Google Play, eller at man som privat person kan slette dem.

Disse apps er nemlig sat op med en ip-adresse, som er kendt af Google servere, derfor modtager Google ikke advarsler om, at appsene indeholder adware.

Desuden er de sat til først at vise deres reklamer efter 24 minutter. Det gør det svært for de typiske testsystemer at opdage, at appen indeholder adware.

Kan nærmest ikke slettes

Men hvis man som bruger forsøger at slette appen, har den nogle forsvarsmekanismer, som gør, at appen faktisk stadig fungerer i skjul. Den kan nemlig oprette en genvej, som viser sig som det ikon, appen har på forsiden af dit device. Så det egentlig kun er genvejen, der slettes.

Når først appen har modtaget sit data, viser den reklamer, der fylder hele skærmen. Desuden bruger appen logo fra Facebook eller Google. Det gør, at reklamerne ikke virker så mistænkelige.

Koden for appens adware er også gemt under en mappe, hvis navn gør, at Google tror, det er en del af den service Google generelt benytter sig af.

Fundet i App Store

Der er fundet 42 apps med den farlige adware i Google Play.

Dog har en undersøgelse af udvikleren – en vietnamesisk mand, der også er ejer af Minigameshouse på Facebook – vist, at udvikleren også står bag apps til Apple produkter. Dog er der ikke fundet den type adware i de apps, der kan downloades i App Store.

We live Security har anmeldt udvikleren til Google, som så skal tage aktion. Men det er uvist, om der er blevet gjort noget.

Derfor skal man som bruger holde sig fra at downloade de implicerede apps.

I galleriet ovenfor kan du se de 21 apps, der er fundet adware på. 

For kort tid siden måtte Apple af lignende årsager fjerne 17 apps fra deres App Store. Dem kan du også se i galleriet over artiklen.

Powered by Labrador CMS