Skip to main content

Snart for sent: Dette havearbejde bør du klare nu

August er sidste chance, hvis du vil nå at klippe din hæk for anden gang i år.

Klik dig videre i galleriet og læs reglerne om hækkeklipning, som forbrugerrådet Tænk har samlet. (Foto: Colourbox)
Klik dig videre i galleriet og læs reglerne om hækkeklipning, som forbrugerrådet Tænk har samlet. (Foto: Colourbox)
Hækken, der står i skellet mellem din og din nabos grund, må være så høj eller lav, som I bliver enige om. Kan I ikke blive enige, må hækken ikke være højere end 2 meter.
Vedligeholdelsen af hækken står I for i fællesskab. (Foto: Colourbox)
Hækken, der står i skellet mellem din og din nabos grund, må være så høj eller lav, som I bliver enige om. Kan I ikke blive enige, må hækken ikke være højere end 2 meter. Vedligeholdelsen af hækken står I for i fællesskab. (Foto: Colourbox)
Hække ud til offentlige områder må ikke genere forbipasserende eller trafikanter. De må altså ikke blive så brede eller høje, at de for eksempel spærrer for udsynet ved vejkryds eller sving.
Kommunen kan pålægge dig at klippe hækken indenfor en angiven tidsfrist. Hvis du ikke gør det, har de lov til at få den klippet på din regning. (Foto: Brian Berg/Scanpix)
Hække ud til offentlige områder må ikke genere forbipasserende eller trafikanter. De må altså ikke blive så brede eller høje, at de for eksempel spærrer for udsynet ved vejkryds eller sving. Kommunen kan pålægge dig at klippe hækken indenfor en angiven tidsfrist. Hvis du ikke gør det, har de lov til at få den klippet på din regning. (Foto: Brian Berg/Scanpix)
Nabostrid over hække i skel kan løses ved at bestille et hegnsyn. Det koster cirka 1800 kroner at få foretaget et hegnsyn, og betalingen pålægges den tabende part i sagen. (Foto: Colourbox)
Nabostrid over hække i skel kan løses ved at bestille et hegnsyn. Det koster cirka 1800 kroner at få foretaget et hegnsyn, og betalingen pålægges den tabende part i sagen. (Foto: Colourbox)
Der gælder andre regler for fælleshegn på landet. Her må et levende hegn ud til landbrugsgrund eller skov være op til 5 meter. (Foto: Colourbox)
Der gælder andre regler for fælleshegn på landet. Her må et levende hegn ud til landbrugsgrund eller skov være op til 5 meter. (Foto: Colourbox)
Hegnsloven foreskriver, at en hæk inde på din egen grund må være så høj som fælleshegnet plus afstanden til skellet. Er fælleshegnet/hækken 2 meter høj, og står din hæk 70 centimeter fra skellet, må den altså være 2,7 meter høj. Naboen må dog ikke blive generet af din hæk. Den må altså ikke tage lys, luft eller udsigt fra de folk, der bor omkring dig. (Foto: Colourbox)

Grundejerforeninger, kommunale lokalplaner og servitutter kan indeholde andre og flere regler for din hæk. Du finder dem hos teknisk forvaltning i din kommune, på tinglysningskontoret eller hos din grundejerforening. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix)

Hører du til en af de mange danskere, der har en hæk i haven, er det tid til at trække i arbejdstøjet.

August er nemlig sidste chance, hvis man skal nå at klippe hækken, inden efteråret sætter ind.

Ifølge Haveselskabet er det således en rigtig dårlig idé at klippe hækken, når det køligere efterårsvejr rammer.

“På det tidspunkt er hækken stadig i vækst, så efter klipningen vil den sætte nye, friske skud, der ikke kan nå at afmodne, inden frosten kommer. Det betyder, at hækken kan få frostskader,” skriver Haveselskabet.

Der gælder desuden en række regler for hækkeklipning, det er værd at skrive sig bag øret – og som man bør sørge for at overholde.

Dem kan du se i galleriet ovenfor.

Derfor er der regler for hækkeklipning: De kan skabe fare uden for din have

Viborg Stifts Folkeblad har talt med assistent i Trafik og Veje i Viborg Kommune, Anton Villadsen, der advarer:

– I værste fald må fodgængerne ud på vejen, og det kan være farligt. Specielt for børn, ældre med rollator eller dagplejemødre, der har dobbelt vogn og to små ved siden af, siger Anton Villadsen.

Regler for hækkeklipning er ellers ganske simple. Der skal være frit fire og en halv meter over vejbanen, og der skal være en meter fra hæk til asfalt. Derudover må hækken ikke gå ud over fliserne på fortovet.

Klik igennem galleriet øverst i artiklen for at læse flere regler for hækkeklipning.

Del din kommentar