Spøgelsesbilist kører frontalt sammen med bil

Den ene bilist bliver nu sigtet for lidt af hvert.

Udgivet Opdateret

To biler kørte tirsdag aften frontalt ind i hinanden i krydset ved Samsøgade og Østre Allé i Aalborg.

Uheldet skete, fordi den ene af bilisterne kørte i den forkerte side af vejen. Det skriver Nordjyske.dk. 

I bilen, der kørte i den forkerte side af vejen, sad der en 34-årig mand. Han er på skadestuen, og så vil politiet ellers gerne have fat i ham.

– Han blev skønnet påvirket af både alkohol og narko. Og så havde han ikke kørekort, så det bliver til en del sigtelser, siger Torben Larsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske.dk.

Powered by Labrador CMS