Stor politiaktion ved solcenter

Politiet er fredag eftermiddag til stede på Vesterbrogade i Grindsted.

Udgivet Opdateret

Sydøstjyllands Politi er fredag eftermiddag til stede på Vesterbrogade i Grindsted.

Indsatsleder, hundepatrulje og flere betjente – nogle med skudsikre veste – er på stedet.

Aktionen foregår ved et solcenter, hvor døren bevogtes. Betjente på stedet har verfet flere forbipasserende væk.

Vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi fortæller til Newsbreak.dk, at politiet har en person, “man gerne vil have fat på”.

Efterfølgende er flere betjente kommet ud af centret i selskab med en yngre kvinde.

OPDATERING 17.20:

Politiet har forladt stedet.

– Det foregik i god ro og orden, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad det store politiopbud drejede sig om.

Powered by Labrador CMS