Togene holdt stille

Flere S-tog kører i øjeblikket ikke, da der er sket en personpåkørsel.

Togene mellem Hellerup og Østerport holder stille på grund af en personpåkørsel. Foto: Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Opdateret artikel klokken 07.47: 

DSB oplyser, at der fra klokken 08.15 igen kører tog på strækningen mellem Østerport og Hellerup.

Mellem Helsingør og Hellerup vil der dog i løbet af morgenen fortsat være færre tog på strækningen som følge af personpåkørslen.

Original artikel: 

Tirsdag morgen er der problemer med S-togstrafikken.

Togene mellem Hellerup og Østerport holder i skrivende stund stille, skriver P4 Trafik København og Sjælland.

DSB henviser brugere til at benytte sig af Movias busser på denne strækning i stedet.

Det skyldes ifølge DSB en personpåkørsel ved Svanemøllen Station.

Det betyder en ændring for S-tog på linje A, B, C, E og F, hvor der i løbet af morgenen kører færre tog.

Lidt over syv tirsdag morgen vurderer DSB, at der igen vil køre tog mellem Østerport og Hellerup omkring klokken 08.00.

Powered by Labrador CMS