Træskib stødt på grund

Skibet er sunket og har lækket olie

Udgivet Opdateret

Et ældre træskib er lørdag sunket i havnen i Sundsøre i Salling.

Det skriver TV Midtvest.

Stationen skriver, at det var skibets ejer, der lørdag formiddag kunne konstatere, at det 30-fod lange træskib var begyndt at tage vand ind.

Samtidig lækkede skibet olie, så brandvæsenet blev tilkaldt for at lægge flydespærre ud:

– Vi er ikke helt sikre, men vi tror, det er den hårde frost, som har beskadiget skibet. Isen har formentlig holdt det oppe, men nu er tøvejret jo begyndt at sætte ind, og det kan være derfor, den er sunket nu, fortæller Jan Christensen, der er indsatsleder hos Nordvestjyllands Brandvæsen til TV Midtvest.

Ejeren vil nu forsøge at få skibet fjernet i starten af næste uge, oplyser TV Midtvest.

Powered by Labrador CMS