Frederik måtte springe til

Dronningen er fortsat plaget af komplikationer efter sin rygoperation, og derfor måtte kronprinsen træde til

Udgivet Opdateret

Søndag trådte kronprinsen til, da Fyns nye biskop skulle indsættes. 

Han mødte således op i Sankt Knuds Kirke, også kendt som Odense Domkirke, for at overvære bispevielsen af Mads Davidsen, som siden starten af marts har overtaget rollen. 

Stadig syg

Til gudstjenesten var også kirkeminister Louise Schack Elholm samt Lars Christian Lilleholt, som er næstformand i kirkeudvalget. 

Kronprins Frederik har siden Margrethes operation varetaget de officielle opgaver, da hun fortsat er under genoptræning.
Kronprins Frederik har siden Margrethes operation varetaget de officielle opgaver, da hun fortsat er under genoptræning.

Årsagen til at kronprins Frederik tog opgaven var, at Margrethe endnu er sygemeldt, da hun stadig er under genoptræning efter en operation i ryggen. 

Klar efter fødselsdag

Det står endnu ikke med sikkerhed klart, hvornår dronningen vil overtage opgaver selv, men ifølge kongehuset står hun frem offentligt for første gang til sin fødselsdag. 

Herefter vil hun angiveligt være klar til at overtage officielle opgaver. 

Flere politikere deltog også ved bispevielsen blandt andre kirkeminister Louise Schack Elholm og næstformand i kirkeudvalget Lars Christian Lilleholt.
Flere politikere deltog også ved bispevielsen blandt andre kirkeminister Louise Schack Elholm og næstformand i kirkeudvalget Lars Christian Lilleholt.

Blå bog: Danmarks kronprins

  • Navn: Frederik André Henrik Christian.
  • Alder: Født 26. maj 1968.
  • Ægteskab/familie: 14. maj 2004 gift med Mary Donaldson. Far til prins Christian (født 2005), prinsesse Isabella (født 2007), tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent (født 2011).
  • Uddannelse: Nysproglig student 1986, studier i statskundskab ved Harvard University, USA, 1992-93, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1995.
  • Erhvervsbaggrund: Den danske FN-mission i New York 1994, 1. ambassadesekretær på den danske ambassade i Paris 1998-1999.
  • Militærkarriere: Menig ved livgarden, tjeneste i frømandskorpset, fra 2015 kontreadmiral i søværnet og generalmajor i hæren og flyvevåbnet.
  • Sport: Kapsejler i bådklasserne drage og Farr 40. Flere gange deltaget i DM og VM i dragesejlads. Løbet flere maratonløb og desuden gennemført langrendsløbet Vasaløbet.
  • I 2009 valgt ind i Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Genvalgt til en ny otteårig periode i 2017.

Kilde: Kendte.dk

null
Powered by Labrador CMS