Tre ramt af skud: En er død

Tre er ramt ved et skyderi Kalundborg. Det er uvist, om det er banderelateret.

Udgivet Opdateret

En person er dræbt, og to andre er hårdt såret efter et skyderi på Nørre Allé i Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Af billeder fra stedet fremgår det, at skyderiet er sket ved et Meny-supermarked.

– Vi få klokken 18.12 en anmeldelse om skyderi i Kalundborg, fortæller vagtchef Boye Rasmussen.

– Den ene person afgår kort efter vores ankomst ved døden, mens de to andre bliver bragt til sygehuset, fortsætter han.

Vagtchefen kan kort før klokken 19.30 ikke oplyse mere om episoden. Det er heller ikke fastslået, om skyderiet er banderelateret.

Til Newsbreak.dk oplyser vagtchefen dog, at der endnu ingen anholdte er i forbindelse med episoden.

Afbrændt bil fundet

Et stykke derfra er fundet en udbrændt varebil.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, om bilen har relation til sagen, oplyser vagtchef Boye Rasmussen til Newsbreak.dk.

Politi og brandvæsen ved udbrændt varevogn. Foto: Presse-fotos.dk
Politi og brandvæsen ved udbrændt varevogn. Foto: Presse-fotos.dk

Politi og brandvæsen arbejder ved bilen.

Powered by Labrador CMS