Uheld på motorvej: Personbil kørt ind i lastbil

Motorvej E45 har en times tid været spærret fredag aften.

Udgivet Opdateret

Motorvej E45 var spærret i nordgående retning i en times tid fredag aften mellem klokken 19.23 og 20.30, fordi der var sket et uheld.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at der klokken 20.35 så småt er ved at være åbnet op for trafikken. Uheldet viste sig nemlig ikke at være så alvorligt.

– Det er faktisk en personbil, der kører op bag i en lastbil, men alle personer i bilen er blevet tilset, og de har umiddelbart ingen skader, der kræver skadestuebehandling, siger vagtchef Halfdan Kramer.

Uheldet skete lidt nord for afkørsel 59 ved Hornstrup.

Lastbilen har fået materielle skader, så den umiddelbart ikke må køre videre selv. Derfor vil politiet formentlig give den eskorte væk fra stedet, siger Kramer.

Powered by Labrador CMS