Uheld trak lang kø

Helsingørmotorvejen var fredag eftermiddag spærret i nordgående retning

Udgivet Opdateret

OPDATERING 16.50: Der er nu ikke længere kø.

OPDATERING 15.47: Der er nu ryddet op efter uheldet, og vejen er farbar igen. Til gengæld er køen nu på 40 minutter.

Tre biler er kort før klokken 15 fredag eftermiddag braget sammen på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved afkørsel 7, Kokkedal.

Det oplyser vagtchef Christian Kobbernagel fra Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Han oplyser, at vejen er spærret, da der lækkes væske fra bilerne efter uheldet. Det forventes at ville vare omkring en halv time, siger han:

– Og vi prioriterer selvfølgelig, at det går så hurtigt som muligt, for det er et ærgerligt tidspunkt, siger vagtchefen.

Ingen er kommet alvorligt til skade ved uheldet, tilføjer han.

Det er muligt at køre af motorvejen ved afkørsel 7, og fortsætte ad tilkørsel 7 igen. Det bedste ville dog være, hvis man tog en større “bue” uden om uheldet, siger vagtchefen.

For nuværende må beregnes en halv times ekstra køretid på stedet.

Powered by Labrador CMS