Ung kvinde dræbt i ulykke

Der er torsdag aften sket en voldsom ulykke syd for Christiansfeld.

Flere meldes i livsfare efter ulykken. Foto: Øxenholt Foto/Peter Krog
Flere meldes i livsfare efter ulykken. Foto: Øxenholt Foto/Peter Krog
Udgivet Opdateret

En kvinde på 24 år har torsdag aften mistet livet i en trafikulykke syd for Christiansfeld. En anden kvinden er alvorligt kvæstet.

Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt ved Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Tidligere talte Newsbreak.dk kort med vagtchefen. Her lagde han ikke skjul på ulykkens alvor:

– Det er meget alvorligt, mere kan jeg ikke sige lige nu, lyder det kort fra vagtchefen.

Ulykken skete på Sækkelund Hovedvej, der ligger på landevejen mellem Christiansfeld og Haderslev. Her ramte bilerne frontalt ind i hinanden.

Der var ikke passagerer med i nogen af bilerne.

De pårørende er blevet underrettet om ulykken, oplyser vagtchefen.

Flere ambulancer, politibiler samt redningskøretøjer er til stede på vejen, der er totalt spærret for gennemkørsel.

Powered by Labrador CMS