Væbnet røveri på Q8

Røverne truede med en pistollignende genstand

Røveriet fandt sted på denne tankstation i Stenløse. Foto: Local Eyes
Udgivet Opdateret

Tirsdag aften røvede nogle mænd en Q8-tank i Stenløse.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Overfaldsalarmen gik klokken 21.55, fortæller vagtchef Stefan Andersen ved Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.

– Gerningsmændene truede kassemedarbejderen med en pistollignende genstand og løb med kassebeholdningen, siger Stefan Andersen.

Hvorvidt det rent faktisk var en pistol, hvem røverne er, og hvor mange penge, de slap afsted med, vides ikke.

Powered by Labrador CMS