Vanvidsbilist: 197 km/t på landevejen

På Lunderskovvej ved Vejen blev en bilist taget i en fart kontrol.

Udgivet Opdateret

Der findes folk, der lige kommer til at give speederen en my for meget. Og så er der folk, der sprænger skalaen for, hvad man troede var muligt.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde endnu engang taget plads på Lunderskovvej ved Vejen – og her mødte de et syn ulig noget andet.

På landevejen, hvor man kun må køre 80 kilometer i timen, havde en trafikant åbenbart travlt. Ikke lidt travlt, men ekstremt travlt, skulle man synes.

Bilisten bragede nærmest gennem lydmuren med 197 kilometer i timen.

– Så var der lige en vanvidsbilist igen, lyder det fra politiet på Twitter.

Der var mere end meget fart på, da bilisten smadrede afsted på landevejen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Der var mere end meget fart på, da bilisten smadrede afsted på landevejen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Og det må uden tvivl være nogle målløse betjente, der sad tilbage, da målingen rullede ind på skærmen.

– Det var igen et kørekort, der blev taget. Sænk nu farten, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Da politiet deler opslaget på Twitter har 782 biler passeret fotovognen – og det har resulteret i 32 sager.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi, men de er ikke vendt tilbage trods flere henvendelser.

Powered by Labrador CMS