Skip to main content

Vej var spærret: Bilist overså højresving

En bil blev påkørt bagfra, da den ville svinge til højre. Det medførte at Rute 26 var spærret kortvarigt.

Ringvej Syd Rute 26 var spærret kortvarigt i begge retninger, da en bil kørte op i en forankørende bil onsdag formiddag. Foto:Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ringvej Syd Rute 26 var spærret kortvarigt i begge retninger, da en bil kørte op i en forankørende bil onsdag formiddag. Foto:Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rute 26 Ringvej Syd fra Skive til Viborg var onsdag formiddag spærret mellem Rute 34 Herningvej og Skive i begge retninger.

Det skyldtes et uheld, hvor en bilist kørte op bagi den forankørende bilist, der skulle svinge til højre. Det forklarer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ralf Høgedal til Newsbreak.dk.

– Det er to bilister i samme retning. Da den forreste bil skal dreje til højre for at komme ind på en parkeringsplads, overser den bagvedkørende bil det og kører op bag i bilen, lyder det fra vagtchefen.

Der er ikke sket alvorlige personskader ved uheldet.

– To personer er kørt til tjek på hospitalet, men det er meget normalt i de her sager. Det skulle ikke være noget alvorligt, siger vagtchefen.

Vejen blev hurtigt genåbnet for trafik efter uheldet.

Del din kommentar