Skip to main content

Vigtigt: Sådan undgår du farlige bakterier i mad

Både for din egen og dine omgivelsers skyld er det vigtigt, at du har styr på, hvordan du undgår farlige bakterier og vira i maden.

Flere tusind danskere bliver hvert år smittet med en fødevarebåren bakterie eller virus. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SELV KAN GØRE FOR AT UNDGÅ AT BLIVE SMITTET. Arkivfoto.
Flere tusind danskere bliver hvert år smittet med en fødevarebåren bakterie eller virus. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SELV KAN GØRE FOR AT UNDGÅ AT BLIVE SMITTET. Arkivfoto.
Vask altid hænder grundigt med sæbe, inden du begynder at lave mad og efter toiletbesøg. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Vask altid hænder grundigt med sæbe, inden du begynder at lave mad og efter toiletbesøg. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Skift skærebræt og kniv, når du skifter madvare, og vask hænder ved skift fra én madvare til en anden i madlavningen.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Skift skærebræt og kniv, når du skifter madvare, og vask hænder ved skift fra én madvare til en anden i madlavningen. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Vær specielt forsigtig, når du håndterer rå kyllinger eller kyllingekød i køkkenet: Campylobacter kan smitte fra få dråber rå kødsaft.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Vær specielt forsigtig, når du håndterer rå kyllinger eller kyllingekød i køkkenet: Campylobacter kan smitte fra få dråber rå kødsaft. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Pas på, at rå kyllingekødsaft ikke drypper på køkkenbordet eller ned på anden mad i køleskabet.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Pas på, at rå kyllingekødsaft ikke drypper på køkkenbordet eller ned på anden mad i køleskabet. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Brug en ren karklud.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Brug en ren karklud. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Opbevar mad i køleskab. Især hakket kød, fjerkræ og fisk tåler ikke lang tids transport i varme. Særligt vigtigt om sommeren.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Opbevar mad i køleskab. Især hakket kød, fjerkræ og fisk tåler ikke lang tids transport i varme. Særligt vigtigt om sommeren. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Brug pasteuriserede æg til retter, der ikke varmebehandles.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Brug pasteuriserede æg til retter, der ikke varmebehandles. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Sæt varm mad, der skal nedkøles, hurtigt i køleskab eller fryser: Maden skal blive kold i løbet af højst 3 timer. Dette er normalt kun et problem, hvis man laver store portioner mad.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Sæt varm mad, der skal nedkøles, hurtigt i køleskab eller fryser: Maden skal blive kold i løbet af højst 3 timer. Dette er normalt kun et problem, hvis man laver store portioner mad. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Kog eller gennemsteg især fjerkræ og hakket kød, da sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og campylobacter dræbes ved opvarmning.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Kog eller gennemsteg især fjerkræ og hakket kød, da sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og campylobacter dræbes ved opvarmning. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Ved grilning: Brug to grilltænger og to sæt fade eller spækbrætter, så du kan holde rå og stegt mad adskilt.  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Ved grilning: Brug to grilltænger og to sæt fade eller spækbrætter, så du kan holde rå og stegt mad adskilt. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Ungå at lave mad til andre, hvis du selv eller nogen i din husstand har været syge med opkast  inden for de foregående to døgn (det kunne være roskildesyge).  Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Ungå at lave mad til andre, hvis du selv eller nogen i din husstand har været syge med opkast inden for de foregående to døgn (det kunne være roskildesyge). Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Undlad at vaske eller skylle den rå kylling under vandhanen. Kilde: Fødevarestyrelsen. Arkivfoto.
Undlad at vaske eller skylle den rå kylling under vandhanen. Kilde: Fødevarestyrelsen. Arkivfoto.

De fleste danskere er formentlig meget interesserede i, hvordan de kan undgå farlige bakterier i mad.

Det til trods er der hvert år tusindvis af danskere, der bliver syge af bakterier eller vira, som har smittet via fødevarer.

Således bliver over 4000 danskere hvert år smittet alene af bakterien campolybacter ifølge Statens Serum Institut.

Udover mad er også forurenet drikkevand og badevand hyppige smittekilder til bakterierne.

Derfor bliver så mange smittet

Hvis man skal pege på en enkeltstående årsag til, at de farlige bakterier i mad fortsat er så udbredt, er det hygiejnen i både produktion og husholdning.

Det har Professor Hans Jørn Kolmos på Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske afdeling tidligere udtalt til Netdoktor.dk.

– Hygiejnen er for dårlig i alle led, lige fra fremstilling til vi spiser maden, siger Hans Jørn Kolmos til Netdoktor.dk.

I galleriet ovenfor kan du se gode råd til, hvordan du kan undgå de skadelige bakterier i din egen husholdning.

Farlige bakterier i mad: Hvad er symptomerne?

Symptomerne på, at man er smittet varierer alt efter, hvilken bakterier eller virus der er tale om.

Dog er de mest almindelige symptomer kvalme, diarré og opkast, som ofte vil fortage sig efter nogle dage ifølge Statens Serum Institut.

Artiklen fortsætter under videoen

I de fleste tilfælde vil det ikke kræve behandling, hvis du er blevet smittet, da sygdommen ofte vil gå i sig selv efter nogle dage.

Du bør dog altid søge læge, hvis du har mistanke til, at du er blevet syg af mad.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er farlige bakterier i mad?

Bakterier og vira der smitter via fødevarer. I faktaboksen herunder kan du se en oversig

Hvordan kan man undgå bakterierne?

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du kan undgå farlige bakterier i mad.

Hvilken bakterie bliver flest syge af?

Ifølge Statens Serum Institut er campylobacter den fødevarebårne bakterie, flest danskere bliver syge af.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne varierer fra bakterie til bakterie. De mest almindelige symptomer er dog kvalme, diarré og opkast.

Del din kommentar