Vilde tal: Så mange er døde i trafikken i år

I årets første ti måneder har 154 personer mistet livet i trafikken. Det er stigning sammenlignet med sidste år.

I årets første ti måneder har 159 mistet livet i en trafikulykke. Den udvikling vil transportministeren vende. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Der er overraskende nyt fra Transport- og Boligministeriet.

I de første ti måneder af 2019 er der registreret 159 døde i trafikken.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det har fået regeringen til at nedsætte en ny Færdselssikkerhedskommission.

Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Vil vende udvikling

Allerede inden 2019 er omme, er der på bare ti måneder registreret 159 døde.

Til sammenligning var der i 2018 registreret 134 døde efter årets ti måneder. I 2018 døde 171 personer i alt i trafikken.

I håb om at vende udviklingen har regeringen nedsat en Færdselssikkerhedskommission.

Kommissionen skal beskæftige sig med tiltag og initiativer, der har fokus på trafiksikkerheden i Danmark, så antallet af døde i trafikulykker ikke stiger.

Skal være trygt i trafikken

Transportminister Benny Engelbrecht håber, at kommissionens arbejde kan nedbringe det kommende antal af trafikdræbte.

– Vi skal alle kunne færdes trygt og sikkert på vores veje. Derfor er det også sørgeligt, at antallet af trafikdræbte stiger, og at 95 procent af trafikulykkerne sker på grund af menneskelig adfærd. Det er simpelthen et tegn på, at vi ikke passer godt nok på os selv og hinanden i trafikken, siger transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:

– Jeg har en ambition om at styrke samarbejdet med Folketingets partier og aktørerne inden for færdselssikkerhed. Det tror jeg er helt afgørende, hvis vi for alvor skal lykkes med at nedbringe antallet af trafikdræbte. Derfor er jeg glad for, at Færdselssikkerhedskommissionen nu igen er funktionsdygtig med en formand og næstformand.

Færdselssikkerhedskommissionen mødes første gang den 7. februar 2020.

Powered by Labrador CMS