Vildt forslag: Grønt for alle i kryds
Hollandske erfaringer viser, at der sker færre alvorlige ulykker, når alle cyklister i et kryds får grønt lys på en gang. Københavns kommune er ikke afvisende for forsøg med samme model.
(Citathistorie fra TV2 Lorry)
Grønt lys i alle retninger for cyklister.
Dette simple tiltag skal forbedre de kaotiske tilstande i krydset mellem Ingerslevsgade og Dybbølsbro, hvor cyklister ender på vejbanen og biler ender på cykelstien.
Sådan lyder forslaget fra ekspert i cykeltrafik og bydesign Mikael Colville-Andersen efter TV 2 Lorry har afdækket, hvordan Københavns bredeste cykelsti til hele 100 millioner kroner har ødelagt lyskrydset allerede kort efter cykelstien blev indviet.
Men selvom forslaget måske lyder mere kaotisk end den nuværende løsning, er det slet ikke banebrydende, lyder det fra eksperten.
– Det lyder kaotisk, og det var der også nogen, der sagde i Holland i 1980’erne, da man indførte det der. Men det fungerer faktisk, siger Mikael Colville-Andersen, der er stifter af virksomheden Copenhagenize Design Company, der hjælper byer verden over med at blive mere cykelvenlig.
– Så snart du ikke har lyssignaler til at styre, hvem der må køre, så er du som cyklist nødt til at kigge rundt. Det kalder vi for shared space, og det fungerer altså overraskende godt, siger Mikael Colville-Andersen til TV 2 Lorry.
Brug den sunde fornuft
Normalt er der tydelige regler i trafikken for, hvem der skal holde tilbage for hvem.
Men i lyskryds med shared space er det hele overladt til cyklisternes sunde fornuft. Der er ingen regler om vigepligt, så det gælder simpelthen om, at alle har øje for hinanden.
– Det lyder lidt sindssygt, men i Groningen i Holland har de haft det siden 1989, og det fungerer fint, siger Mikael Colville-Andersen.
Lyskryds er udbredt i Holland
Internationalt er denne type lyskryds kendt under navnet scramble, mens den blandt danske fagfolk har fået navnet myldrefase.
I den hollandske by Groningen, der var den første til at indføre denne type kryds, har de haft lutter gode erfaringer med konceptet, som i dag findes i 28 af byens lyskryds.
Herover kan du se en video om den omtalte type lyskryds i Groningen i Holland, da et amerikanske medie besøgte byen for nogle år siden.
Lyskrydset med grønt for alle cyklister blev i første omgang indført for at mindske antallet af ulykker, hvor biler og lastbiler rammer cyklister eller gående på grund af blinde vinkler.
Fordi biler nu kører på ét tidspunkt og cyklister på et andet, så har der siden indførslen i 1989 endnu ikke været en dødsulykke i nogle af de mange lyskryds.
Derfor har flere andre hollandske byer kopieret konceptet, så det nu også findes i byer som Amsterdam, Rotterdam, Enschede og Deventer.
Københavns Kommune er ikke afvisende
I Københavns Kommune synes de, at lyskrydset lyder interessant. Alligevel er de ikke i første omgang klar til at indføre det i krydset ved Dybbølsbro.
– Det med en myldrefase er noget, der skal øves og testes, og det kan godt være, vi skal finde vores ben i at gøre sådan noget. Men jeg tror bare ikke, at det er det her kryds, der skal være vores forsøgskryds.
– Det tror jeg ikke, at jeg ville kunne sove trygt om natten med, siger centerchef i Københavns Kommune Henriette Hall-Andersen.
Der kører over 21.000 cyklister over Dybbølsbro hver eneste dag, og endnu flere igennem det problemfyldte kryds.
– Det er altså mange, og derfor synes jeg ikke, at det her kryds er egnet til den slags trafikforsøg, siger Henriette Hall-Andersen.
Kommunen har lige nu ikke aktuelle planer om at indføre myldrefase i andre lyskryds, men det vil være den vej, det skulle indføres, hvis det senere skal blive aktuelt omkring Dybbølsbrokrydset.
– Så lad os prøve det andre steder i byen først, så kan det godt være, det kan lade sig gøre, siger centerchef i Københavns Kommune Henriette Hall-Andersen.
