Vildt syn: Pludselig synker båd i Nyhavn

En båd sank tirsdag aften i Nyhavn.

Udgivet Opdateret

En båd liggende i Nyhavn opgav tirsdag aften ævred og sank til bunden.

Det oplyser Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Hovedstadens Beredskab skriver, at det drejer sig om en båd af ældre årgang, der af uransagelige årsager havde taget vand.

“Den står på bunden med en del slagside, så vi sikrer den nu med en ekstra trosse så vi ikke risikerer at den kommer til at spærre ud i havnebassinet”, skriver beredskabet.

Københavns Politi vil ikke udtale sig om hændelsen, men skriver på Twitter, at båden er blevet undersøgt, og ingen personer er kommet til skade.

“Det videre forløb ovelades til øvrige parter, ejer, forsikring, By og Havn, Københavns Kommune m.fl.”, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS