Ville spærre motorvej af: Betjent ramt

Der er sket en sammenstød mellem en lastbil og en bil på Herningmotorvejen. Da en politibetjent ville spærre af efter ulykken, blev han ramt af en bil

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Tirsdag morgen skete der en trafikulykke på Herningmotorvejen mellem Ikast og Herning.

En lastbil og en bil er stødt sammen. Sammenstødet fandt sted kort efter afkørsel 39 HI-Park mod Herning. Det oplyser TV MIDTVEST.

En betjent i gul sikkerhedsvest blev ramt af en bil, da han forsøgte at stoppe trafikken og spærre vejen. To bilister var standset foran betjenten, da en tredje bilist overså de to biler, fortsatte videre forbi og ramte betjenten. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til TV MIDTVEST.

Det vides ikke, hvordan betjentens tilstand er, eller om nogle af de andre involverede i ulykken er kommet til skade.

Motorvejen har været spærret for al trafik fra Ikast mod Herning, men det var muligt at komme uden om afspærringen ved at køre af ved afkørsel 39 HI-Park.

Trafikulykken har skabt lang kø, men rejsetiden er ikke længere forlænget ifølge Vejdirektoratets trafikinfo.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS