Skip to main content

Virolog: Denne rejseform er sikrest

Hvis sommerferien skal tilbringes i udlandet, er en rejseform den sikreste i forhold til smitterisikoen.

Hvis du vil rejse i sommerferien, vurderer en virolog, at en rejseform er den sikreste. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SKAL HUSKE INDEN REJSEN. Foto: Applus Bilsyn
Hvis du vil rejse i sommerferien, vurderer en virolog, at en rejseform er den sikreste. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SKAL HUSKE INDEN REJSEN. Foto: Applus Bilsyn
1. Husk advarselstrekant og veste: I mange lande er det ikke nok at have en advarselstrekant i bilen, som man skal bruge, hvis bilen er havareret. Det er også et lovkrav, at man har sikkerhedsveste i bilen til alle passagerer.

2. Husk at betale afgift hjemmefra og sæt mærkat i bilen: Flere og flere lande kræver, at du betaler en afgift for at køre på motorveje, og i nogle tilfælde skal du også betale en afgift for at køre ind i visse byer – eksempelvis hvis du kører i en dieselbil.

3. Kend landenes forskellige regler for eksempelvis overhaling og børns placering i bilen: I alle lande gælder det, at man skal overholde fartgrænsen, og at man ikke må bruge håndholdt telefon under kørslen. Man når generelt langt ved at overholde de regler, der gælder som bilist i Danmark.

4. Husk appen, der viser SOS, hvor du holder, hvis bilen går i stykker: Danskere, der tager bilen på ferie i udlandet, kan downloade en app fra SOS, der gør det nemt at kontakte SOS International, hvis bilen går i stykker et sted i Europa. Bilejere, der er kunde i forsikringsselskaber, der samarbejder med SOS, vil få udgiften dækket på bilens kaskoforsikring.

5. Sørg for, at bilen fungerer optimalt før rejsen: Få mekanikeren til at tjekke motorolien, bremserne og batteriet. Sørg for, at dine dæk har det rette dæktryk, og at de ikke er slidte. Få tjekket at airconditionanlægget er klar til turen. Få også udskiftet vinduesviskerne og fyld sprinklervæske på.

Sommerferien står for døren for de fleste danskere inden for de nærmeste uger.

Originalt havde de fleste formentlig tænkt, at de var nødsaget til at spendere ferien indenfor landets grænser grundet udbruddet af coronavirus.

Dog er den danske grænse blevet åbnet, og der er mulighed for at besøge udvalgte lande i Europa, derfor kan nogle være på vej sydpå denne sommer.

Vil du være på sikreste side, så anbefaler en virolog en bestemt rejseform. Det skriver Applus Bilsyn i en pressemeddelelse.

Tager bilen

En ny undersøgelse fra Applus Bilsyn viser, at omtrent hver anden bilejer tager på kør selv-ferie i de kommende uger.

I undersøgelsen er 1825 bilejere blevet spurgt, om de skal på bilferie denne sommer.

Hvis man stadig har sine betænkeligheder ved at rejse grunden risikoen for at blive smittet med coronavirus, så er det netop bilferie, man skal ty til.

Set i forhold til at rejse med offentlig trafik som tog, eller at hoppe på et fly, så er det altså mere sikkert at tage familien med på bilferie.

– Ja. Risikoen for at blive smittet med covid-19 er mindre på bilferie end ved offentlig transport, det vil sige tog, fly eller bus, siger virolog og professor ved Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.

Det skyldes, at man på bilferie opholder sig i længere tid i et miljø, hvor man ikke er særligt udsat for smitte.

– Kører man afsted i bilen alene med sin familie på vej til en alpehytte i Østrig, så opholder man sig i længere tid i et mindre udsat rejserum. Risikoen for smitte er størst der, hvor man har en større trædeflade med andre, nye mennesker, siger virologen.

Tag enkle forholdsregler

Søren Riis Paludan anbefaler, at danskere rejser til steder, hvor de føler sig trygge, når de skal på sommerferie.

Dog peger han på flere ting, man kan gøre, hvis man vil beskytte sig fra at blive smittet på rejsen til udlandet.

Virologen anbefaler, at man ikke opholder sig i større forsamlinger, ligesom man skal tænke over at holde afstand til andre samt bruge håndsprit regelmæssigt.

Det kan også være en god idé at bruge mundbind på dele af rejsen. Det kunne blandt andet være i situationer, hvor man ender med at være i en større forsamling af mennesker, selv om man har forsøgt at undgå det.

Desuden peger han på, at når bilferien er slut, er det fornuftigt at lade sig teste.

– Når man kommer hjem, kan man altid tage en test, som er et nyt værktøj tilgængelig for alle. Er testen positiv, bør man informere sin familie og omgangskreds, siger Søren Riis Paludan.

Skal man på bilferie, er det en god idé at have fuldstændig styr på bilen. Det gælder blandt andet et tjek af bilens olie, dæk og lygter.

Men der er også en række andre huskeregler, når man skal på kør selv-ferie. Dem kan du se i galleriet ovenfor.

Del din kommentar