Voldsmand har meldt sig selv

Godt en time nåede han at være efterlyst.

På Torvet i Esbjerg besøgte en mand sportsbaren Homerun – han blev overfaldet. Gerningsmanden har meldt sig selv. Arkivfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det tog blot en time med sit ansigt i offentligheden, før en person meldte sig selv til Syd- og Sønderjyllands Politi mandag. Han var efterlyst for en grov voldshandling.

Kort efter midnat den 12. september i år blev en 21-årig mand slået med et glas, mens han og gerningsmanden opholdt sig på sportsbaren Homerun på Torvet i det centrale Esbjerg.

Politiet har forgæves forsøgt at finde frem til gerningsmanden, og derfor blev han med foto og omfattende signalement efterlyst i offentligheden.

Den unge mand på billedet, der ligner et overvågningsfoto fra et toilet, har nemlig efter blot en time i offentlighedens søgelys meldt sig selv, skriver politiet på Twitter.

Faktisk fremgår det, at der i løbet af den time, efterlysningen var offentlig, kom en del henvendelser.

“Blandt de personer, der har kontaktet os, er gerningsmanden selv”, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS