ANNONCE

Kørt på skadestuen efter brand

1. marts 2021 10:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Alarmen lød klokken 08.27

Østjyllands Politi rykkede mandag formiddag ud til Ved Byskellet 21 i Randers, efter at der var indløbet anmeldelse om en brand i en lejlighed.

Branden blev anmeldt klokken 08.27, og Østjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at en opgang blev evakueret for beboere, mens brandvæsnet fik branden slukket.

– Hverken ild eller røg nåede at sprede sig til andre lejligheder, siger Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

En person er kørt fra stedet til observation på skadestuen, men vedkommende er umiddelbart ikke kommet noget alvorligt til.

Billeder fra stedet viser et større opbud af både politi, brandvæsen og redningsfolk.

Østjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at det er for tidligt at sige noget om, hvad brandårsagen kan være.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu