ANNONCE

Syv BZ’ere anholdt

1. maj 2021 16:33 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det var ejeren, der anmeldte de intrængende

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Flere personer indtog lørdag formiddag et hus på Bangtasvej i Hellerup.

Politiet har anholdt syv BZ’ere – og løsladt en mindreårig igen.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Se mere video hos Local Eyes.

– Vi får opkaldet klokken 10.34 fra ejeren af huset, siger Rolf Hoffmann, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Ejeren fortæller, at seks-syv personer er trængt ind i huset og har besat det.

Politiet kører til adressen, hvor altså syv personer blev anholdt.

En af de anholdte viste sig at være under 18.

– Så vedkommende måtte hentes af sin mor, siger vagtchefen.

Anholdelsen foregik helt uden dramatik og de er alle blevet sigtet for husfredskrænkelse.

De seks personer, der var over 18, befinder sig lige nu hos politiet og vil blive afhørt af efterforskere.

– Så bliver de løsladt i aften, siger Hoffmann.

Om de sociale myndigheder bliver involveret omkring den mindreårige, vil Rolf Hoffmann ikke afvise.

Utilfreds med Ghetto-pakke

Det er angiveligt gruppen Plan BZ, som har valgt at besætte villaen i Nordsjælland.

– Flere huse står tomme i de rige bydele, mens arbejder, minoritet og andre ”uønskede” mennesker bliver smidt på gaden af den såkaldte Ghettopakke. Smider i os på gaden, tager vi jeres palæer, skriver gruppen på Instagram.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Plan Bz (@plan.bz)

På flere af bannerne viser gruppen også sin tydelige holdning til den såkaldte Ghetto-pakke.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu