ANNONCE

To helikoptere til voldsom ulykke

1. maj 2021 18:48 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Fire er hårdt kvæstet

Opdatering: Politiet er netop nu ved at underrette pårørende.

Fire personer er kommet alvorligt til skade i en ulykke på Fjordved, Rute 533, ved Gedsted.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til politikredsen, men på Twitter står der, at to biler er kørt frontalt sammen.

Politi, brandvæsen og to helikoptere er på stedet.

Der er fire alvorligt tilskadekomne, der skal til henholdsvis Aalborg Universitetshospital og Silkeborg Sygehus.

Vejen er totalt spærret, og der er rekvireret en bilinspektør til at undersøge ulykken.

Det vides derfor på nuværende tidspunkt ikke, hvordan og hvorfor, den er sket.

Ulykken blev anmeldt klokken 17.39.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu