ANNONCE

Død efter 19 års sygdom

1. oktober 2020 09:28 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

For seks år siden gennemgik han en stor operation.

Død efter 19 års sygdom
Rocco Prestia i sit es med Tower of Power. Foto: Larry Marano/Scanpix.

Bassisten i Tower of Power Rocco Prestia er død.

Det skriver flere medier, blandt dem Guitar World.

Rocco Prestia har kæmpet med forskellige sygdomme siden 2001 og i i 2014 gennemgik han en ‘livreddende’ nyretransplantation.

På Tower of Powers officielle Facebook-side skriver bandleder Emilio Castillo blandt andet:

“Vores kære Rocco døde i går på et et hospice i Las Vegas. Fredeligt og med sin familie ved sin side”.

Prestia blev født 7. marts 1951 i Californien og begyndte at spille guitar som 10-årig.

Som 14-årig fandt han sammen med netop Emilio Castillo og skiftede guitaren ud med bassen.

– Det eneste jeg vidste, var at en bas var større end mig, har han tidligere sagt til magasinet Bass Player.

Hen ad vejen blev der tilføjet blæsere til bandet, der på den måde gik fra Motown-covers til at lave egen funk-musik under navnet Tower of Power.

“At sige, Rocco var en stor del af Tower of Powers lyd, er en underdrivelse. Jeg vil savne ham forfærdeligt, men jeg ved, han nu har fået fred”, skriver Castillo videre i opslaget.

Tower of Power fik sin første pladekontrakt i 1970 og har siden turneret verden rundt. Det har bragt bandet til Danmark flere gange.

Blandt de største numre er “What Is Hip” fra 1973.

Rocco Prestia blev 69 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu