ANNONCE

Kvinde fundet død i lejlighed

2. april 2020 20:03 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En kvinde blev fundet død i en lejlighed efter en brand i Vemb.

En kvinde har torsdag eftermiddag mistet livet i en brand i Vemb vest for Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer. 

Newsbreak.dk har ikke haft held til at træffe vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, der fik alarmen klokken 15.40.

Branden opstod i en lejlighed i en ejendom med fire lejligheder. Dagbladet skriver, at de øvrige beboere er i god behold.

Avisen har dog ikke lykkedes med at få at vide, hvad den formodede brandårsag er, men det har Ritzau.

– Da man kommer ind i den lejlighed, hvor branden opstod, finder man kvinden liggende død, fortæller politiets vagtchef Carsten Henriksen til Ritzau.

Brandteknikere skal nu undersøge lejligheden nærmere for at fastslå, hvordan branden opstod, men de foreløbige undersøgelser tyder på, at det skyldtes et uheld med en frituregryde.

Ingen af de to medier har fået oplyst kvindens alder.

De pårørende til afdøde er underrettet, skriver Dagbladet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu