ANNONCE

Taget med 179km/t på en landevej

2. september 2020 22:50 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Bilisten står til at miste sit kørekort

Taget med 179km/t på en landevej
Bilisten står til at miste sit kørekort. Foto: Politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi er klar til at tage kørekortet fra en bilist, der blæste forbi en ATK-vogn i Vejen med 179 kilometer i timen. På strækningen er der en grænse på to cifre, 80 kilometer i timen.

– Det er både tåbeligt og farligt. Vi kvitterer straks med ubetinget frakendelse af kørekortet og stor bøde, skriver politiet på Twitter.

Det er i øvrigt ikke kun politiets ATK-vogne, der affotograferer helt groteske hastigheder på de danske veje.

Newsbreak.dk fortalte tilbage i august historien om føreren af en Audi, der over en 10 kilometer lang distance på en motorvej blev målt til 221 kilometer i timen.

Også her mistede chaufføren sit kørekort på stedet.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu