ANNONCE

Chauffør fløjet fra ulykke i helikopter

3. april 2020 21:08 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Bilister i området skal udvise forsigtighed.

Opdatering 22.36:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man kan komme forbi uheldsstedet i begge retninger via afkørsel <35>.

“Følg skiltningen og kør forsigtigt,” skriver politiet på Twitter.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Opdatering 21.08:

En lastbilchauffør er fløjet fra Herningmotorvejen til Aarhus Universitetshospital i Skejby efter en voldsom ulykke.

– Han blev fløjet til Skejby, da redningspersonalet var færdige med at yde førstehjælp på uheldsstedet, siger Allan Riis, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Ulykken er sket ved afkørsel <35> Pårup. På nuværende tidspunkt kan bilister køre forbi i vestgående retning, i ét spor. Lastbilen ligger på tværs i østgående retning, og det er uvist, hvornår den bliver fjernet fra stedet.

Der er tilkaldt eksperter, der skal flytte lastbilen, og en bilinspektør er også kørt til stedet for at foretage undersøgelser. Årsagen til ulykken er i skrivende stund ukendt.

Ifølge Vejdirektoratet bliver motorvejen genåbnet igen i løbet af fredag aften.

Original artikel:

Der har fredag aften været et trafikuheld på Herningmotorvejen i østgående retning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Vejdirektoratet oplyser, at man kan passere uheldsstedet via fra- og tilkørsel <35> Pårup.

Politi og redning er på stedet.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi for at høre, hvad der er sket.

På billedet fra stedet kan man se, at en lastbil er kørt galt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu