ANNONCE

Fører lå plørefuld i væltet bil

3. september 2020 18:08 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Han var ikke interesseret i at tale med politiet.

Fører lå plørefuld i væltet bil
Dette syn mødte betjentene, da de nåede frem. Indeni lå en fuld mand. Foto: Øxenholt Foto.

Det er måske ikke helt ualmindeligt, man ender på bagsædet i en ulykke, hvor en bil ender på taget.

At det – som politiet i denne sag antager – foregår ved egen hjælp, af fri vilje og helt bevidst, hører nok alligevel ikke til dagligdagen.

Alligevel var det det scenarie, der natten til torsdag udspillede sig på Herningmotorvejen ved Harlev.

– Et vidne ringer og siger, der ligger en bil på taget med havariblinket tændt, fortæller Janni Lundager, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Da en patrulje når frem, finder den en 42-årig mand på bilens bagsæde(!).

– Han er ikke til at komme i kontakt med, siger Lundager.

Han var dog ved bevidsthed, men ønskede ikke at tale med politiet, der ikke er i tvivl om, at han er påvirket af spiritus.

– Så han blev sigtet for at køre spritkørsel, siger Janni Lundager.

Patruljen undersøger området for at sikre sig, der ikke har været andre i den forulykkede bil.

For en sikkerheds skyld bliver der tilkaldt en ambulance, der kører føreren til videre behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Kommunikationsrådgiveren er dog ikke blevet informeret om hans tilstand.

Det var en soloulykke; der var altså ikke andre involveret.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu