ANNONCE

Stukket ned på åben gade

3. september 2020 11:12 | Af: Ritzau Fokus

En 47-årig mand er blevet anholdt for at have stukket en anden mand med en kniv i Vejle torsdag morgen.

Stukket ned på åben gade
En 49-årig mand er torsdag formiddag stukket ned i Vejle. Foto: Colourbox.

En 49-årig mand er blevet indlagt på hospitalet, efter at han torsdag morgen er blevet stukket med en kniv i Vejle.

Det fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, der dog ikke kender mandens tilstand. Det er ligeledes uvist, hvor på kroppen den 49-årige er blevet stukket.

Politiet fik meldingen om knivstikkeriet torsdag klokken 08.18.

– Det er knivstik midt i byen. Vi er ved at finde ud af, hvad der er op og ned i det, siger Carsten Thostrup.

En af mandens bekendte – en 47-årig mand – er blevet anholdt for knivstikkeriet. Han ventes at blive fremstillet for en dommer fredag med krav om varetægtsfængsling.

Carsten Thostrup fortæller, at politiet endnu ikke ved, hvorfor den 47-årige skal have stukket sin bekendte.

Han fortæller, at der nu kører en del undersøgelser – blandt andet af gerningsstedet, og politiet foretager afhøringer.

– Vi skal have afhørt en masse vidner, som måske har hørt og set noget, siger Carsten Thostrup.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu