ANNONCE

Fører af varebil i livsfare efter ulykke

4. marts 2021 08:29 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der er politi og redning på stedet

Motorvejen er igen åben for trafik.

En varebil kørte af ukendte årsager op bag i et andet køretøj på Holbækmotorvejen tidligt torsdag morgen.

Højre spor blev helt automatisk spærret for trafik af de i alt fire biler, der endte med at komme til skade i ulykken og ulykkens umiddelbare efterfølger, og det er højre spor fortsat.

Politi og beredskab blev tilkaldt omkring 07.13, og en times tid senere arbejder en bilinspektør på stedet.

I livsfare efter ulykke

Føreren af varebilen kom så voldsomt til skade i ulykken, at vedkommende indledningsvist var i livsfare. Han blev kørt på Rigshospitalet, hvor han nu er uden for livsfare, omend hans skader derudover er ukendte.

Når der sker en alvorlig trafikulykke, bliver der tilkaldt en bilinspektør, og det er derfor, der fortsat er spærret for trafik på stedet.

Stedet undersøges

Bilinspektøren skal se på ulykkesstedet, de involverede køretøjer og spor efter selve ulykken. Vedkommende skal undersøge skader på de forskellige biler, spor på vejen og på anden vise have et overblik over, hvad der er sket, og hvordan det kan være sket.

Det betyder også, at der først kan blive ryddet endeligt op efter ulykken, når bilinspektøren er færdig på stedet.

I skrivende stund forventer man, at der er ryddet helt op på stedet klokken 10.00.

I mellemtiden glider trafikken forbi ulykkesstedet, der er sket lige før afkørsel 1 ved Avedøre Havnevej, i retning fra Roskilde mod København, i venstre vognbane.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu