ANNONCE
Sydøstjyllands Politi efterlyser en mand, der tilsyneladende har svært ved at kende forskel på dit og mit.
Politiet modtog torsdag aften klokken 20.47 anmeldelse om et røveri begået mod en Hoki Købmanden i Kongensgade i Fredericia.
Patruljer blev sendt til stedet, og som man kan se på videoen til denne artikel, blev der efterfølgende ledt efter spor.
Gerningsmanden fandt man dog ikke, og vedkommende formåede derfor at stikke af fra stedet med det kontantbeløb, han truede sig til i butikken.
Manden har følgende signalement:
Mand
25-30 år gammel
Dansk af udseende
190 centimeter høj
Spinkel af bygning
Lys i huden
Mellemlangt hår med midterskilning
Iført mundbind, solbriller og lyst tøj, muligvis en grå hættetrøje og en sort kasket
Medbragte en frysepose og en kniv med et skaft af aluminium.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der genkender signalementet, eller som på anden vis kan bidrage til, at sagen bliver opklaret.
Politiet kan kontaktes på 114.
ANNONCE