ANNONCE

Bilist snuppet: – En vanvittig hastighed

4. november 2020 21:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Flere bilister kan se frem til en sigtelse.

Bilist snuppet: - En vanvittig hastighed
Flere bilister kørte sig til et klip. Genrefoto: René Lind Gammelmark.

Nordjyllands Politi valgte mandag den 2. november at holde særligt øje med trafikken ved Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen, hvor man først og fremmest holdt øje med, hvor hurtigt der blev kørt, men derudover havde man også et generelt fokus på færdselsloven. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Thomas Ottesen, politikommissær ved Nordjyllands Politi, hæfter sig særligt ved to af sagerne.

– Sager, som må siges at være helt hen i vejret og ganske uacceptable, siger Thomas Ottesen i pressemeddelelsen.

I den ene af de to sager stoppede politiet en bilist i Limfjordstunnelen. Vedkommende fik målt sin promille til 1,5.

– Bilisten havde i forvejen en sag med et lignende forhold, der stod til udløb om syv dage. Derfor har vi nu, foruden sigtelsen for spirituskørsel, konfiskeret bilen, siger Thomas Ottesen.

I den anden af sagerne målte politiet på Limfjordsbroen en bilist til at køre 137 kilometer i timen.

– Det er en vanvittig hastighed, ikke mindst når vi tænker på den øvrige trafik på broen, hvor vi også bløde trafikanter færdes, og så var vejen i øvrigt glat den dag, fordi det regnede. Heldigvis fik vi vedkommende stoppet, der nu modtager en større bøde og en ubetinget frakendelse af førerretten, siger Thomas Ottesen i pressemeddelelsen. Han tilføjer, at bilisten fik udstedt et kørselsforbud på stedet.

Kontrollen blev udført fra klokken 16.00-22.00, og politiet har udgivet et generelt overblik over, hvad man konstaterede ved henholdsvis Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen.

I Limfjordstunnellen
* 3 kørsler uden førerret
* 3 kørsler i frakendelsestiden
* 1 kørekort ikke medbragt
* 1 overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen/straffeloven med hensyn til dokumentfalsk ved at have påsat film på forreste nummerplade for at undgå ATK måling
* 1 spirituskørsel
* 2 konfiskerede køretøjer

Limfjordsbroen
* 1 kørsel i frakendelsestiden
* 1 mobiltelefon
* 1 andre overtrædelser af færdselsloven
* 15 hastighedsovertrædelser til klip
* 1 hastighedssag til ubetinget frakendelse

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at man i hele denne uge, uge 45, har særligt fokus på fartoverskridelser i politikredsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu