ANNONCE

Bilist fløjet fra ulykkessted med helikopter

5. marts 2021 09:16 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Ulykken blev anmeldt fredag morgen

En bilist blev fredag morgen fløjet fra Herning til Aarhus Universitetshospital i Skejby i ambulance efter en voldsom trafikulykke.

Ifølge politiet var to biler involveret i ulykken, der blev anmeldt omkring 07.30.

Billeder fra stedet viser to biler med forskellige skader, og politiet oplyser til Newsbreak.dk, at den bilist, der blev fløjet fra stedet i helikopter, ikke havde fået livstruende skader.

Ulykken skete i krydset Ringkøbingvej/Teglvænget i Herning. Politiet rykkede ud til stedet, og meldingen lød omkring 09.10, at der var genåbnet for trafik. De involverede biler var fjernet fra stedet, og resterne fra dem var fejet af vejen.

Politiet kan ikke oplyse, hvad der var årsag til ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu