ANNONCE

Ung mand i vejkant ramt af bil

5. september 2020 09:16 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Den unge mands kammerat blev også ramt.

En 17-årig ung mand blev alvorligt kvæstet, da han fredag aften blev ramt af en bil på Vejlevej nær Givskud.

Sydøstjyllands Politi fortæller Newsbreak.dk, at den unge mand blev ramt af en bil, der kom kørende med en trailer.

Se mere video hos Local Eyes.

Drengen stod i vejkanten sammen med en jævnaldrende kammerat, da ulykken skete. De to 17-årige rodede med en scooter, der ifølge politiet var kørt ind i tekniske problemer.

– Han blev påkørt af en personbil med påhængende trailer. Traileren ramte scooteren, der blev slynget afsted og snittede kammeraten, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til Newsbreak.dk.

Fløjet fra stedet

Den unge mand, der blev ramt af bilen, pådrog sig alvorlige kvæstelser, og han blev fløjet fra stedet i helikopter til Odense Universitetshospital, hvor hans tilstand er stabiliseret, og hvor han nu er uden for livsfare.

Politiet har efterfølgende afhørt de involverede parter i sagen og foretaget tekniske undersøgelser.

Det er i skrivende stund uvist, om der rejses sigtelse mod nogle af personerne.

– Det bliver vurderet af vores juridiske afdeling, siger Jørn Bystrup.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu