ANNONCE

Adspurgte bilister: Derfor kører vi for stærkt

4. september 2020 11:24 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der er mange grunde. Spørgsmålet er, om nogen af dem er gode?

Danske trafikanter føler sig mest trygge der, hvor de burde være mest bekymrede for at færdes i en bil.

(I galleriet over artiklen kan du se danskernes undskyldninger for at køre for stærkt. Kan du genkende en eller flere?)

Rådet for Sikker Trafik skriver i en pressemeddelelse, at de danske landeveje er de farligste veje målt på antallet af trafikdræbte. Det er også der, flest bilister føler sig trygge, når de kører i trafikken.

– Det er meget tankevækkende, at vi føler os tryggest på de veje, hvor flest mennesker mister livet. Risikoen er, at folk vælger at køre endnu stærkere på landevejene, hvis de opfatter vejene som trygge og fredsommelige. For så har vi for alvor den onde cirkel med flere alvorlige ulykker, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Statistikken kommer fra en undersøgelse blandt 1208 bilister, og mens den undersøgelse viste, at bilister følte sig mindst trygge på motorveje, hvor fartgrænsen er 130 kilometer i timen, og mest trygge på landeveje, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen, og hvor der altså sker flest trafikdrab, så blev der i 2019 foretaget en anden undersøgelse, som du kan læse mere om i galleriet til denne artikel.

For hvorfor kører vi danskere faktisk for stærkt? Det har Rådet for Sikker Trafik tidligere undersøgt, og mens den første af de mest brugte forklaringer måske er en, du genkender, så kan det være, du bliver overrasket over at læse de ni andre mest brugte forklaringer, danske bilister kommer med, når de bliver spurgt om, hvorfor de kører for stærkt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu