ANNONCE

DMI advarer om tæt tåge

6. november 2020 19:10 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Tæt tåge betyder, at bilister skal køre forsigtigt.

DMI advarer om tæt tåge
Der er udsigt til, og risiko for, tæt tåge i nat. Genrefoto.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarer fredag aften om tæt tåge på Sjælland samt risiko for tæt tåge flere andre steder i landet.

For Sjælland er varslet allerede gældende nu, fra 18.15 fredag aften til 09.00 lørdag morgen.

I resten af de berørte dele af Danmark er varslet aktivt fra 21.00 fredag aften til 09.00 lørdag morgen.

DMI skriver, at der er udsigt til sigtbarhed under 100 meter på Sjælland, mens der er risiko for samme forhold i andre dele af landet.

“Det er sikkert, at det bliver tåget flere steder i Danmark i løbet af aftenen og natten, men i de sydvestlige egne ligger der skyer, og hvis de bliver liggende er det svært at få tæt tåge, men går der hul i skydækket kan tågen hurtigt dannes og blive tæt,” skriver DMI.

Årsagen skal findes i lun og fugtig luft, der er på vej ind over Danmark kombineret med aftagende vind og klart vejr. Da natten samtidig er lang, er der gode forhold for dannelse af tåge.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu