ANNONCE

To biler i frontalt sammenstød

7. august 2020 06:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Fredag morgen er der sket et færdselsuheld på Landevejen ved Aarhus.

To biler kørte ind i hinanden på Landevejen i Tranbjerg ved Aarhus.

Ifølge billeder fra stedet, du kan se her i artiklen, er der tale om et frontalt sammenstød.

Uheldet skete ifølge Østjyllands Politi i krydset ved Tingskov Allé.

Efter uheldet var Landevejen spærret for trafik. Det varede en times tid, så kunne politiet på Twitter oplyse, at der igen var mulighed for passage.

Politikredsens vagtchef sagde til Ekstra Bladet, at en person er kommet til skade.

– Der er tale om et sammenstød mellem to biler, hvoraf vi har en, der er kommet til skade, sagde han til Ekstra Bladet kort efter klokken fem.

Omfanget af skader fremgår ikke.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu