Det dræber din hund: Her skal du passe på

Naturen er både forunderlig og farlig for hunde. Derfor skal du passe på i nogle helt særlige områder

Der findes en række ting, der slår din hund ihjel i naturen om efteråret. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ. Foto: Scanpix
Der findes en række ting, der slår din hund ihjel i naturen om efteråret. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

De drønvarme sommermåneder banker på døren, men indtil videre har året 2021 budt på meget varieret vejr, der gør, at maj har føltes som efterår. For mange betyder det, at det igen bliver tid til at trave i skoven eller at det bliver mere behageligt at gå tur med hunden.

I Danmark findes der over 200 hundeskove, hvor man kan få luftet sine firebenede venner. Men selv om skovene er specifikt til de firbenede, skal du stadig holde nøje øje.

Det kan nemlig være vanskeligt at skelne uskadelige svampe og bær fra de dødsensfarlige af slagsen, forklarer Rikke Christensen-Lee, som er dyrlæge og direktør for Dyreværnet.

– Fluesvampen er dødelig, mens andre svampe kan give opkast, diarre, smerter og svimmelhed, inden det eskalerer i leversvigt og til sidst koma, har hun tidligere fortalt til Newsbreak.dk.

– Det samme gælder taksbuskenes røde bær, som modner nu. De indeholder også sindssyg farlig nervegift.

Tjek munden

Hvis du som så mange andre går en tur i de almindelige skove, så find en nåle- eller bøgeskov frem for en kastanjeskov.

I de danske kastanjeskove findes der nemlig hestekastanjer, som indeholder til dels giftstoffer. Men de kan også sætte sig fast i luftvejene eller tarmen. Stopper det ilttilførslen eller blodtilstrømningen, får det en fatal udgang for din firbenede og logrende ven.

Det samme gælder nødder. Du skal også holde nøje øje, hvis du går med hunden i en frugtplantage.

Nedfaldsfrugter tiltrækker dels hvepse, som kan give dødsensfarlige stik i svælget eller på tungen. Men de gærer også – og det er rent faktisk et kæmpe problem for hunde.

– Hunde har en meget lav alkoholtolerance. De kan blive så fulde af at spise et æble eller en blomme, at de bliver bevidstløse og tisser og skider på sig selv.

– Alkohol er som nervegift, så hvis ikke de kommer til udpumpning, kan organerne sætte ud, siger Rikke Christensen-Lee.

Også andre dyr kan udgøre en fare. Har du mistanke om, at din hund har spist noget giftigt, så søg hjælp med det samme.

Et spørgsmål om sekunder

Hvis hunden ikke selv kaster op, kan du forsøge at fremprovokere det, hvis den finder sig i det.

For hvert sekund stiger risikoen nemlig for, at stofferne bliver optaget i kroppen. Efter to timer er overlevelsesevnen minimal.

– Mange stoffer findes der ikke modgift for. Så det, dyrlægen gør, er at give hunden brækmiddel og understøtte med væske, ilt og smertestillende, så den forhåbentligt afgifter sig selv, siger Rikke Christensen-Lee.

Begge dyrlæger afviser det gamle husråd om at give salt for at fremprovokere opkastet.

– Det gør kun ondt værre, understreger Rikke Christensen-Lee.

Powered by Labrador CMS