Ni rengøringsmidler du har brugt helt forkert

Rengøringsprodukter kan gøre mere skade end gavn, hvis de bruges forkert

Udgivet Opdateret

Rengøring er altid bedre end ingen rengøring burde være et mantra, der gav mening.

Men sådan forholder det sig ikke altid, skriver Reader’s Digest.

For det handler også om at bruge de rigtige produkter rigtigt.

Ellers risikerer man både et beskidt hjem og fare for helbredet.

Se i galleriet over artiklen, hvilke rengøringsartikler, man typisk bruger forkert.

Farlige produkter

En undersøgelse viste i 2017, at mere end hver fjerde dansker bruger klor i husholdningen, selv om det faktisk kan udgøre en ret stor miljørisiko. Stoffet, der i sig selv er en gulgrøn gas med potente dræberegenskaber, bruges som ingrediens i mangt et rengøringsmiddel, skrev Samvirke i den forbindelse.

Klor er effektivt til både at blege og desinficere, men det er også farligt, fordi det nedbryder vandorganismer. Det fortalte Sidsel Dyekjær, biolog fra Miljø- og Fødevareministeriet, til Samvirke. Hun fraråder helt at bruge klor i husholdningen.

Det er dog ikke den eneste grund til at være varsom med det giftige stof, når den står på hovedrengøring. I meget blegemiddel er der nemlig klor i, og blegemiddel kan udgøre en stor og potent risiko for dig som forbruger – hvis du altså blander det med en række andre ting, som vi typisk benytter til almindelig rengøring i hjemmet.

Affald.dk skriver blandt andet, at klorholdige rengøringsmidler, der i øvrigt er forsynet med faresymbolet for ætsningsfare, kan udvikle farlige gasser, hvis det kombineres med syre. Det skyldes, at klor er basisk.

Powered by Labrador CMS