ANNONCE

Røgen vælter ud

2. marts 2021 09:59 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politi og brandvæsen er på stedet

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab er tirsdag formiddag rykket ud til Grækenlandsvej i København, hvor røgen vælter ud fra et pizzeria i stueetagen af en ejendom.

En enkelt opgang er evakueret for borgere, da røgen trækker opad, og politiet og brandvæsnet samarbejder i skrivende stund om indsatsen på stedet.

Se video hos Local Eyes.

Vagtchef ved Københavns Politi, Thomas Hjermind, fortæller, at alarmen lød klokken 09.22, og at man en halv times tid senere ingen meldinger har fået ind på tilskadekomne.

Politiet holder øje med, om trafikken på Grækenlandsvej og den tilstødende Parmagade bliver påvirket af indsatsen, og om trafikken i så fald skal reguleres.

Newsbreak.dk følger sagen …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu