ANNONCE

10 år gammel bro styrtet sammen

8. december 2019 15:00 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Den ti år gamle Kjællinghøl-bro i Bjerringbro har været i nedstyrtningsfare et år og er nu styrtet sammen.

Kjællinghøl-broen, der går over Gudenåen i Bjerringbro, er faldet sammen. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad søndag.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Broen har været afspærret i et år, da Viborg Kommune mente, at der var nedstyrtningsfare. Den er sølle 10 år gammel, men er nu så ædt op af råd, at den væltede sammen.

Dog har det været muligt at sejle under træbroen siden april.

Niels Dueholm, socialdemokratisk gruppeformand og fra Bjerringbro, fortæller til lokalmediet, at han er overrasket over udviklingen.

– Ja, det må jeg sige. Det kommer godt nok bag på mig, at den er i sådan en stand, at den lige pludselig falder sammen, siger Niels Dueholm.

Han ser gerne, at broen fjernes omgående.

Viborg Kommunes klima- og miljøudvalg havde besluttet, at Kjællinghøl-broen skulle fjernes før jul i år – og arbejdet skulle være begyndt i den kommende uge.

Kommunerne havde håbet, at broen kunne løftes væk i ét stykke. Men det er ikke længere muligt, da den er knækket midt over.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu