ANNONCE

10 patruljevogne deltog i hæsblæsende biljagt

24. november 2019 08:26 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Lørdag aften var der højspændt action i Valby.

Det var som taget ud af en vild actionfilm, da 10 patruljevogne og politimotorcykler lørdag aften deltog i jagten på en stjålet bil med to personer i.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Jagten gik gennem flere gader i Valby, og den endte med, at en patruljevogn blev påkørt.

Newsbreak.dk modtog lørdag ved 22-tiden en række billeder af den dramatiske biljagt, og her fremgik det, at den påkørte patruljevogn havde fået et ordentligt tryk i siden og blev hentet af et fejeblad.

Voldsomt så det ud med den store politideltagelse, der antydede en voldsom sag. Ifølge BT var det dog et rent tilfælde, at de mange patruljer deltog.

Københavns Politi havde nemlig kort forinden fået en anmeldelse om et knivstikkeri lige i nærheden. Den viste sig at være grundløs, og  derfor sluttede patruljerne fra det udkald sig til dem, der fulgte efter den stjålne bil.

– Der var to personer i en stjålet bil, som ikke ville stoppe, så derfor eftersatte vi, fortalte vagtchef ved Københavns Politi, Michael Andersen, til BT lørdag aften.

Begge personerne blev anholdt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu