ANNONCE

Her er de 10 tegn på demens, du ikke må glemme

30. august 2018 06:06 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den amerikanske alzheimerforening, ALZ, har udgivet en liste på 10 tegn, man skal være opmærksom på

Mellem 70 og 85 tusinde danskere lider af en demenssygdom – og tallet kommer kun til at stige i fremtiden, i takt med at danskerne bliver ældre. Derfor er det vigtigt at kende de tegn på demens, der kan afsløre sygdommen.

I dag findes der ikke en kur mod sygdommen – men der er en række ting man kan gøre, der både kan sænke processen og forbedre velværet hos den sygdomsramte.

Omkring 8000 danskere bliver årligt ramt af demens, som man i gennemsnit overlever i otte år. Risikoen for at få sygdommen stiger med alderen, men det er ifølge Alzheimerforeningen en myte, at det er en naturlig følge af alderdom, at man får sygdommen.

Fakta

De typiske advarselstegn på demens

Der er ti typiske advarselstegn på demens:

1. Svækket hukommelse.

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver.

3. Problemer med sproget.

4. Manglende orientering i tid og sted.

5. Dårlig eller nedsat dømmekraft.

6. Problemer med at tænke abstrakt.

7. Ting lagt de forkerte steder

8. Forandringer i humør og adfærd.

9. Ændringer i personligheden.

10. Mangel på initiativ.

Kilde: Alzheimerforeningen.

De typiske tegn på demens er en rettesnor

Oplever man et eller flere tegn på demens er det ikke lig med at man lider af sygdommen – det vil altid kun være en rettesnor, og man opfordres til at søge læge, hvis man kan nikke genkende til symptomer.

Andre sygdomme kan for eksempel også give symptomer som ligner demens. Blandt andet ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel.

I øvrigt sker det rigtigt ofte, at demente personer går fra deres hjem. Det sker omkring 1500 gange årligt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu